Ting, min søn skal vide om verden er en fars forsøg på at forberede sin søn på den verden, der venter derude. En lille bog med fabelagtig udenomssnak og rørende råd om hverdagens ulidelighed og livets højdepunkter. Om IKEA, mand(l)ighed, bilnøgler, fodbold, mødre, kvinder, kærester og plastikgiraffer. Og mest af alt om at forsøge at være en god far!
Fredrik Backman, forfatteren til En mand der hedder Ove, tegner med stor komisk træfsikkerhed denne generations forældre med alle deres svagheder og styrker. En hudløs ærlig og ubetinget kærlighedserklæring til en søn, der går direkte i hjertekulen på enhver forælder eller bedsteforælder.
Fredrik Backman (f. 1981) er svensk blogger og forfatter. Han debuterede med kæmpesuccesen En mand der hedder Ove, der også er blevet filmatiseret. Efterfølgeren heraf Britt-Marie var her blev ligeledes filmatiseret.
Han er i dag en af Sveriges mest kendte og populære forfattere.